|
Der er fastlagt følgende aktiviteter
for den kommende sæson:
14.maj kl. 18.30 Tur til Grønner Odde 8 km
7. juni kl. 18.30 Tur til Færkervig med proviant til hvil på stranden 16 km
18. juni kl. 18.30 Tur til Gammelhavn 10 km
5. juli kl.18.30 Tur til Engelst Odde 12 km
16. juli kl. 18.30 Kæntringsøvelser med kajakker
2. august kl.18.30 Tur til Knuden med proviant 18 km
30. august kl. 20.00 Måneskinstur med natmad i klubben
Opslag i klubhuset om detaljer en uge før.
Roudvalget
Dansk Forening for Rosport Motions- og TurUdvalget Januar 2012 Nyttig information om brug og vedligeholdelse af oppustelige redningsveste Denne information er en sammenskrivning og justering af flere tidligere artkler om emnet. De fleste danske roklubber kender – og mange bruger i dag - oppustelige redningsveste, såvel til dagligt brug som på langture, og forbedrer på denne måde sikkerheden i forbindelse med roning. Hvis det ikke er tilfældet i jeres roklub, burde I måske overveje om I skulle begynde at benytte disse veste, om ikke altid, så i visse situationer og under visse vejrmæssige forhold. Klubbens rederansvar Der er ikke i DFfR noget krav om, at roere bærer redningsvest under roning. På langture skal hver båd i henhold til det gældende langtursreglement "altid være forsynet med en redningsvest til hver person – typegodkendt af en relevant myndighed inden for EU". DFfR’s langtursreglement er et såkaldt minimums-reglement – det er altså til enhver tid muligt for en klubs bestyrelse at vurdere, om dette skal skærpes, for at klubbestyrelsen dermed endnu bedre lever op til sit rederansvar. Med dette menes, at det altid i henhold til den gældende sølovgivning er fartøjsejeren – altså roklubben - der er ansvarlig for, at alle forhold omkring uddannelse, sikkerhed, udrustning, udstyr og vedligeholdelse af båden er i orden.Dette rederansvar gælder naturligvis for al roning – og derfor opfordres hver eneste klubbestyrelse hermed til nøje at vurdere, hvordan reglerne skal være i netop jeres klub, f.eks. ud fra disse spørgsmål: Hvordan er vores medlemssammensætning – erfarings- og måske især aldersmæssigt? Hvordan er vores lokale farvand? Hvor tidligt starter vores rosæson? (meget koldt vand) Skal der være særlige regler for bestemte bådtyper (ex. gigbåde og andre outriggere)? – og endelig: Bør vi også se på vores svømmekrav i samme forbindelse?Nogle klubber har købt, andre klubber fået oppustelige redningsveste ved at ansøge TrygFonden om dem. Er dét noget, I kunne tænke jer, så læs nærmere på trygfonden.dk om, hvordan man søger – og til hvilke tidsfrister. Den vest, de fleste klubber anvender – og også den type, TrygFonden uddeler - er svensk, af typen "Baltic Winner", med manuel udløsning, d.v.s. man skal trække i en udløsersnor, før vesten puster sig op. Denne type anses for at være rigtig god til både daglig roning og langtursroning i inrigger, hvor man altid er flere sammen – fordi man ikke risikerer, at vesten i voldsomt regnvejr, eller når den på anden måde bliver gennemvåd, udløser sig selv, således som det kan ske med en automatisk vest. Den automatiske type, som udløser sig selv ved hjælp af en kemikalietablet, hvis vesten bliver våd, anbefales til folk, der ror alene i en båd, f.eks. træner outrigger/sculler!Vesten er udstyret med en kulsyrepatron, der altså udløses ved træk i udløsersnoren. Har vesten været anvendt, skal patronen simpelthen udskiftes og vesten pakkes sammen igen – når den er gennemtør! Dette er lidt af en øvelsessag! Det er ikke nogen god idé "bare lige" at fyre en patron af for at se, hvordan den virker – prisen er omkring kr. 150! Men måske er det en idé at præsentere vestens funktion f.eks. ved standerhejsning – generalforsamling eller anden lejlighed, hvor mange klubmedlemmer er forsamlede!Den oppustelige vest fylder langt mindre end en traditionel redningsvest og er ikke ubehagelig at ro med. Den vil i meget høj grad være med til at øge sikkerheden såvel i det daglige som på langture sæsonen igennem – og såvel for unge som for ældre, uerfarne som erfarne roere. Det anbefales kraftigt, at man simpelthen ror med vesten på, og dét er vel – måske lige bortset fra den allerhedeste sommerperiode med "barmave-roning" – i høj grad et spørgsmål om at vænne sig til at have denne sikkerhedsforanstaltning i orden. Dette skal ses som en kraftig opfordring, men er ikke et krav. Hvis I blot ønsker at have vestene med i bådene, så overvej, om I ikke skulle tage de traditionelle veste, hvis I sta-dig har sådanne – vælger I alligevel at medbringe de oppustelige, så behandl dem med omtanke – så holder de længst! Vesten bæres altid yderst – tænk på hvad der sker hvis den pustes op inde under en jakke!NB! Vær opmærksom på, at vestene ikke flyder ovenpå særligt længe, hvis de "falder overbord" uden en person inden i! Find en måde at fastgøre dem på, hvis I lader dem ligge løst i båden!At redningsvestene SKAL tjekkes og vedligeholdes står ikke til diskussion. De er en del af sikkerhedsudsty- ret, når roere drager på langtur, ligesom de ofte også anvendes i den daglige roning – og de er dermed om-fattet af klubbens rederansvar i henhold til gældende dansk sølovgivning.Og selv om I i jeres klub vælger "en let løsning", nemlig at medlemmerne selv skal anskaffe sig en oppusteligredningsvest, skal I være klar over at dette ikke fritager klubbens bestyrelse for rederansvaret (fordi vestene benyttes i klubbens både). Det er altså også klubbens ansvar, at medlemsejede redningsveste bliver tjekket med samme interval som klubbens øvrige veste – og afvist i klubbens både, hvis de ikke er i orden.Nogle års erfaringer med såvel brug som kontrol af vestene har lært os, at de ikke er helt så slidstærke, som vi kunne ønske os. Den konstante bevægelse i rotaget bevirker, at vesten slides på især et ganske bestemt sted, nemlig dét hvor patronen hele tiden støder imod det gule, oppustelige "lunge". Dette er værst i de ældste veste (med velcro-lukning). Her kan man eventuelt forsøge at lægge en ekstra lille fold, når vesten pakkes sammen, så patronen ikke støder direkte mod lungen. I de nye, lynlåslukkede veste er patronen anbragt i en lille lomme – det hjælper meget, men den støder jo stadig rigtig mange gange på det samme sted! Producenten arbejder løbende med at gøre vesten så slidstærk som overhovedet mulig. Er der først slidt hul på den gule lunge, så vesten ikke kan holde luft, er den simpelthen kassabel og må aldrig forsøges lappet! (En lap vil aldrig kunne holde til det tryk, vesten pustes op med).Det kan ikke understreges tydeligt nok, at det er lige så nødvendigt i en klub at tjekke og vedligeholde sine redningsveste som alt andet udstyr. Dette kan gøres ved at sende vestene til en årlig, autoriseret inspektion på en af producentens "service-stationer", men naturligvis koster dette penge, både til forsendelse og til selve inspektionen, der samtidig udløser en garanti fra firmaet. Information om disse service-stationer findes her. Et "officielt" serviceeftersyn koster ca. kr. 300 (+ udgift til "forbrugsstoffer" – en udgift, man jo under alle omstændigheder har) – det er næsten en halv vest’s pris, så mon ikke de fleste klubber selv vælger at stå for den årlige inspektion? Klubbens årlige egenkontrol Det firma, der importerer Baltic vestene til Danmark, Kap Horn Sportswear i Roskilde, har udarbejdet en glimrende informationsfolder, der klart og præcist beskriver, hvordan vestene fungerer samt hvordan de kontrolleres og vedligeholdes. Denne folder kan downloades i pdf-format både fra roning.dk og fra baltic.seMåske er det i jeres klub en idé at "udlicitere" denne opgave til et par medlemmer, der så både kan forestå den årlige inspektion og træde til, hvis der bliver behov for udskiftning af en patron + efterfølgende sammenpakning, efter at en vest har været i brug. Dette sidste er også vist i folderen – og dét kræver som nævnt en vis øvelse! Her følger nogle praktiske tips til klubbens "veste-kontrollanter": Tjek syninger, svejsninger, vestens yderbetræk og remme, samt at reflekserne sidder fast. Tjek også vestens klik-spænder – de KAN blive slappe og ikke lukke ordentligt. Der KAN også være spænder fra en given produktionsperiode (oktober 2008 - juli 2009),som er defekte og slet ikke låser. Disse spænder er helt sorte uden røde trykknapper og mærket MAKEFAST. Sådanne veste bliver naturligvis repareret/ombyttet uden omkostning – hvis de ellers er behandlet ordentligt og ikke har lidt overlast i øvrigt. Hvis I konstaterer spænder med fejl, så send en email til: baltic@kap-horn.dk for aftale om, hvad I skal gøre. "Lungen" – den store gule del, der pustes op – inspiceres hele vejen rundt i kanten samt specielt om-kring patronen. Vær særligt opmærksom på slid- og folde-mærker på den gule lunge. Når den begynder at blive "lodden"/slidt, må vesten kasseres! Pust vesten op – med munden. Den skal kunne holde sig "hård" i 24 timer. Brug ikke kompressor – selv ved forsigtig anvendelse risikerer man at smadre mekanikken i mundstykket. Når vesten skal tømmes igen, vendes proppen til mundstykket en halv omgang og trykkes ned over mundstykket, så suser luften ud. Et ekstra fif: Skal der tjekkes mange veste, er det smart at suge den sidste rest luft ud ved hjælp af en støvsuger, før vestene igen pakkes sammen.
Patronen: Kontrollér at den grønne sikkerhedsindikator er intakt. Kontrolvej patronen mindst hvert andet år. Nøjagtig vægt er påtrykt hver enkelt patron – og hertil skal lægges de 33 gram, som indholdet skal veje. 2 grams forskel er tilladeligt. Benyt altid originale CO2 patroner, passende til den pågældende vestetype. Der kan være forskellige gevindlængder – det er vigtigt med den korrekte patron. Folderen fortæller meget om dette. Kontrollér, at der ikke er belægninger/korrosion på patronen – især saltvand kan være hårdt ved metal-let. Dette slider meget mere end en blank patron mod den gule lunge. Skulle der være kommet belæg-ninger, kan patronen skrues ud, og belægningerne pudses forsigtigt af med ståluld. Pas godt på den lille grønne "sikkerhedsindikator" når du skruer en patron ud for at tjekke den. Mister man en sådan, kan den købes som reservedel – se Baltic-folderen – men den koster næsten "en halv patron"! Tip: Kasserer I en vest, så gem både patron og sikkerhedsindikator til senere brug! Reservepatroner skal forblive i deres vacuumpakning lige til de skal anvendes – for at undgå tæring. Veste med en alder på mere end 10 år bør overvejes udskiftet. Ved det autoriserede syn kasseres veste på 10 år og derover automatisk. Det er vigtigt at vesten efter kontrol foldes korrekt sammen – tydeligt beskrevet i info-folderen. Dette sikrer, at den frit kan folde sig ud, hvis dette bliver nødvendigt. Det er vigtigt, at der er fri adgang til mekanikken – derfor pakkes vesten således, at man slutter i den side, hvor CO2 patron og udløsermekanisme sidder. Tab ikke modet – det er ikke helt let at folde vestene sammen igen – men "øvelse gør mester" Side 3 i informationsfolderen beskriver præcist, hvad den enkelte roer bør gøre hver gang en oppustelig vest benyttes – denne side kan man i klubben med fordel kopiere og laminere til ophængning dér, hvor vestene er placeret.Skridtrem De nye veste leveres i dag med skridtrem. Og dét er der selvfølgelig en mening med – de er simpelthen mere sikre! Derfor er det ikke hensigtsmæssigt, at nogle roklubber som det første "klikker" denne skridtrem af og lægger den til side – sikkerheden skal selvfølgelig være så høj som overhovedet mulig. Det er muligt som ekstraudstyr at anskaffe skridtrem til de ældre veste (ca. 40 kroner). Skridtremmen er ikke lige så vigtig som på faststof-vestene, men den får flydehøjden til at stige.Vi vil meget gerne løbende høre om gode – eller dårlige – erfaringer, ideer eller bemærkninger vedrørende oppustelige veste. Skriv til dffr@roning.dk, der vil videresende til MTU. Fortsat god fornøjelse med jeres oppustelige redningsveste! Motions- og TurUdvalget DFfR-selskabet EUROW ApS forhandler "Baltic Winner" vestene direkte til alle roklubber til en særdeles fornuftig pris. Læs nærmere på eurow.dkRev.20.01.2012 / lp |
Nordjysk Ronetværk Dansk Forening for Rosport
Aalborg, den 15. februar 2012 Årligt klubledermøde i Nordjysk Ronetværk afholdt i Hadsund Roklub lørdag den 4. februar 2012, jf. indkaldelse af 12. januar 2012 I mødet deltog følgende roklubber: Fur Bådelaug, Grenå, Hadsund, Herning, Hobro, Hvalpsund, Nibe, Nykøbing Mors, Randers, Skive, Struer, Viborg, Ægir, Aalborg og Aalborg Dame. I en del af mødet deltog desuden hovedbestyrelses-medlem Michael Troelsen (Aarhus Studenter Roklub). Afbud og hilsner fra: Frederikshavn, Gjøl, Hals, Læsø og Lemvig. Dette referat tilsendes samtlige ronetværkets klubber. Mødet afholdtes i umiddelbar forlængelse af den 1. ordinære generalforsamling i Foreningen Fur-hytten. Der henvises til særskilt referat, udsendt samtidig med dette referat. Klubledermødet bød efter velkomst og præsentation på en række konkrete tilbud og oplysninger (følger i slutningen af dette referat) samt to gruppe-arbejder i fire grupper med tilbagemelding til alle. Det første omhandlede rammerne for vores fremtidige samarbejde i Nordjysk Ronetværk. Til dette hørte følgende oplæg, der var udsendt på forhånd: Vil vi have flere arrangementer hen over året end ”de sædvanlige”: løvsprings- og løvfaldstur samt en, måske to endags-madpakketure (+ plus Struer Roklub’s Venø Rundt arrangement) Har vi brug for / ønsker om at lægge vores klubledermøde sådan, at vi sammen kan gennemgå dagsorden til DFfR’s hovedgeneralforsamling? Hvornår skal det faste årlige klubledermøde ligge? Hvordan med evt. hjemmeside? (DFfR tilbyder, at vi fremover kan få en ”under-side” på roning.dk) Er der behov for andre samarbejdsopgaver – evt. blot mellem visse klubber, f.eks. nabo-klubber – omkring ting som styrmandskursus, instruktion, langture, erfaringsudveksling på specifikke områder som f.eks. ungdom, ældreroning el.lign.? Er der ønske om en fælles adresseliste med kontaktoplysninger? Synspunkter og konklusioner fra dette gruppearbejde: Vi skal ikke have for mange aktivitets-arrangementer – det nuværende niveau er passende. Gerne + en outriggerdag som foreslået fra Gjøl Roklub. Målgruppen her er jo en anden end for de fælles langture. Klubber må desuden meget gerne byde ind med spontane, åbne ture v/godt vejr, f.eks. Fur rundt – eller en tur til Hirsholmene. En hurtig SMS-melding rundt – og tilmelding efter ”først til mølle-princippet”. Nøgleord: Uforpligtende! Forslag om en ”fælles kalender” f.eks. Google - med åbne arrangementer (altså hvor man kan ringe/SMS’e til en klubs kontaktperson og spørge med kort varsel, om der mon er plads på den og den tur?). Hvalpsund Roklub bruger den model i klubben, mens Nibe m.fl. har en form for blog, hvor medlemmerne kan aftale spontane ture. Dette fungerer godt nogle steder, andre ikke så godt. Bred enighed om, at det svære er at komme helt ud til medlemmerne med sådanne tilbud – info fra klub til klub stopper ofte ved de ”øverste led” i klubben. Det skal huskes, at selv om det måske bliver muligt for roere at tilmelde sig direkte til andre klubbers ture/arrange-menter, skal egen klubs bestyrelse altid underrettes og acceptere – i henhold til de regler, den enkelte klub nu har. Dét har med bestyrelsens rederansvar at gøre! En ”Aktivitets-blog” for Nordjysk Ronetværk blev foreslået – og straks fløj ideerne frit i luften. Der er rigtig mange ting, der skal undersøges: Hvor meget kan DFfR ”levere”? Kan det fungere via www.roning.dk? Skal den ”åbne kalender” være der også? Efter mange meninger og synspunkter ”parkeredes” opgaven med at arbejde videre med blog-ideen, tænke yderligere tanker og gerne rundsende forslag/ideer til høring - med Poul Nielsen fra Struer Roklub som tov-holder. Jens-Peder Vium, Hadsund Roklub stillede sig til rådighed for samarbejde om opgaven. Vi ser frem til at høre spændende nyt! Uanset hvor dette ender, har vi brug for at have en opdateret mailgruppe - (dét har DFfR ikke, her kniber det meget med opdateringer!) Lise P forsøger løbende at holde en liste med ronetværkets kontaktpersoner fuldt opdateret med mailadresser og telefonnumre – men mangler desværre stadig en del, især telefonnumre. Send venligst!! Denne liste bliver naturligvis en del af en ny aktivitetsblog! (en ”send til alle”-funktion?). Også et felt med ”klub-kompetencer” blev foreslået her. Hvad er I gode til/ved noget om/kan tilbyde til andre - i jeres klub. Meld venligst ind!! Andre samarbejdsopgaver: Mange ting blev nævnt som mulige: Fælles indkøb – f.eks. båd-reservedele, CO2 patroner til redningsveste (Redningsveste kan nu købes hos DFfRs selskab EUROW ApS, www.eurow.dk – mon det også gælder patroner?) Erfaringsudveksling – om kaproning, om ungdomsarbejde, om instruktion/roskole, om fondssøgning, ideer til pengeskabende aktiviteter … Se nedenfor! En fælles idébank – til hvilke ideer?? Korttursstyrmandskurser – kan være svært i en lille klub, oplagt mulighed for samarbejde mellem naboklub-ber, eller for at ”ledig kapacitet” udbydes efter ”først til mølle-princippet”. Se nedenfor! Senior-aktiviteter mellem nært-boende klubber, ex. fælles roture i dagtimer på hverdage HUSK: Alle sådanne samarbejds-projekter har brug for, at nogen ta’r det første skridt – tager initiativ og indbyder andre til at være med, og derfra kan det så udvikle sig …. Det KAN godt virke lidt besværligt, men oftest vil man opleve, at det lønner sig og gi’r glæde – for alle parter! Hvem ta’r det første skridt – og til hvad?? Hjemmesiden www.roning-nord.dk ønskes foreløbig fastholdt – indtil en fremtidig kommunikationsmodel er på plads. Den kunne også fremover anvendes til at præsentere og formidle nyt om Fur-hytten. Muligvis nedlægges den på sigt. Lise har talt med nuværende webmaster, der godt vil lægge relevant materiale på indtil ikke noget nyt er på plads. Det er et klart ønske at dette årlige klubledermøde fremover skal ligge på et tidspunkt, hvor det vil være muligt at drøfte indkaldelsen til hovedgeneralforsamlingen, som altid ligger ca. medio marts. Dette tilpasses fremover, og mødedato udsendes inden nytår. Ulla Neve, Skive Roklub: Arbejder med planer om at tilbyde et ro-ergometerspinningskursus afholdt i Skive (weekend). De vil meget gerne have flere med. Klubber bedes melde evt. interesse ind til Ulla (ulla_neve@hotmail.com) Endelig var der som nævnt et forslag fra Gjøl Roklub (Egon Larsen) om en outriggerdag for ”gamle kaproere” hvor man kunne få lov at prøve igen? Dette fandt flere var en fin idé – men hvem vil tage det første initiativ og invitere?? Det behøver ikke være så formfuldendt – men selvfølgelig skal det helst være en klub, der har de nødvendige rammer og noget outrigget materiel!! Egon fra Gjøl Roklub efterlyser også et godt og enkelt KM-registrerings-program til den nye sæson, da de har haft en del problemer med det nuværende. Tag gerne direkte kontakt til Egon, hvis I kan hjælpe eller har gode ideer: keal@turbopost.dk Efter en lækker frokost, som Jens-Peder Vium, Hadsund Roklub, var mester for – endnu engang tak til Jens-Peder! – blev der budt velkommen til DFfR-repræsentant Michael Troelsen (MT), der præsenterede sig selv og fortalte om sine holdninger til DFfR’s nye struktur, bl.a. opdelingen i ronetværk (der er p.t. 10 ronetværk) samt den nye måde, hoved-bestyrelsen er sammensat på. Der er lige nu 3 fuldtidsansatte i DFfR, og man ønsker at satse på fremgang og fasthol-delse, på at få flere unge til at ro, at få nye faciliteter til klubber der trænger, samt på miljø og fortsat mulighed for at færdes i naturen. Han glædede sig til at høre, hvordan de nordjyske klubber så på alt det nye. Så blev deltagerne kastet ud i gruppearbejde igen – i 4 nye grupper – for at drøfte hvad det er, vi som klubber og må-ske også som ronetværk ønsker os/har brug for fra vores forbund og sekretariat, altså fra hovedbestyrelsen og de an-satte medarbejdere i organisationen – også set i forhold til det kontingent, vi betaler nu – og fremover. Til dette punkt var der udarbejdet et oplæg med spørgsmål til grupperne (bilag). Synspunkter og konklusioner fra dette gruppearbejde: Hvad får vi ud af at være medlemmer af DFfR? (= hvad får vi for vores kontingentkroner?) Rundspørge: Uddannelsessystem (egen/klub-betaling) Forsikringsordning Konsulent(er) Ansigt udadtil Fundraising? Ungdomsarbejde Mulighed for at leje udstationerede både og at deltage i ferielangture (egenbetaling) Markedsføring? Brochurer (hvilke?) Ikke alle ting er lige lette for klubberne at få øje på. Det er ikke SYNLIGT, hvad man får for pengene (MT: Læs årsregn-skabet, stil spørgsmål på HGF) Klubberne vil gerne have synliggjort, hvad man får ud af at være medlem af DFfR. Vil gerne have mulighed for nyheds-brev til alle – direkte (på mail), og vi bør derfor ha’ et centralt medlemskartotek (Lise P: Vist ikke helt gennemtænkt – men det er vigtigt, at dét kartotek, der måtte findes, er opdateret). Forbundet skal være mere ”udfarende”! Spørgsmål fra MT: Kunne I tænke jer besøg af en konsulent? Nogen kunne, andre ikke – men det er vigtigt, at man kan få svar hos DFfR, når man har noget at spørge om. MT: Der er jo også udvalgene, man kan spørge – og konsulenterne SKAL altså besøge ronetværk. Det er utvivlsomt for dårligt, at sekretariatet ikke har prioriteret at få klubkonsulenterne rundt i det jyske, og det SKAL der rettes op på. De burde have været her i dag! Tag det op på HGF! Véd vi egentlig noget om ”fødekæden” for dem, vi får som medlemmer? Vi får også mange 40-45 årige. Behøver vi alle de unge, der er så svære at fastholde? Det er jo dyrt og besværligt – og de unge skal passes i hoved og r … Drøftelsen viste, at kun få nordjyske klubber har et egentligt ungdomsarbejde, nogle primært i kajak – og det meste herudover er kaproning. Det er for dårligt at man skal betale for at deltage i HGF! (MT: Stil forslag på HGF om det modsatte) Konklusion: Højere kontingent ønskes bestemt ikke lige nu! Flere klubber tilkendegav faktisk, at de så også ville over-veje deres medlemskab. Det blev foreslået at bringe Fonden til Rosportens Fremme’s midler i spil. Lise: Kan I leve med det kontingent, vi betaler nu? JA! Men hvis noget på et tidspunkt skal hæves, må det ikke være ”klub-beløbet” (som i dag er kr. 500 pr. klub, uanset størrelse) – dét er i forvejen stort for de helt små klubber og burde måske gradueres! Roning’s hjemmeside Skal den bruges mere og af flere medlemmer direkte, så skal den være langt mere medlems-rettet og tilgængelig. Skal den bruges som ”fælles markedsføring” skal den være meget enklere at gå til for udefra kommende, og der skal være link til de enkelte klubbers hjemmesider – meget enklere tilgængeligt – samt umiddelbar info om, hvor man kan ro, hvis man gerne vil (MT: Måske en ”blivroer.dk”, hvor klubber, der vil det, selv kan gøre reklame?) Arrangørklub oplevede, at der slet ikke var nogen støtte at hente fra centralt hold til arrangement af lands-motionsstævne – ingen vidste noget, ingen kunne anvise en ”drejebog”, og de måtte opfinde de dybe tallerkner igenigen… Drejebøger til store arrangementer burde kunne fås fra forbundet/hentes på hjemmesiden. Har forbundet i øvrigt indberettet landsmotionsstævnet til fordelingsnøglen – for arrangørerne har ikke?? Der ønskes viden om, hvordan man indberetter aktiviteter til fordelingsnøglen. Der må være masser af penge at hente rundt omkring. Se nedenfor! Ønske om link til et punkt: Hvad skal du gøre for at starte en roklub? (hvorfor er det altid nemmere at starte en kajakklub?) Vores virkelighed er også KAJAKKER. Lysten til at være på vandet og nyde naturen er ens for roere og kajakroere – det er derfor et stort ønske at få de to forbund slået sammen. MT nævnte her en anden mulighed: En partnerskabsaftale med DGI. I DKF betales næsten dobbelt så højt kontingent som i DFfR. Et sidste ønske fra denne snak: En lækker lille folder, der kan gives i hånden til folk, der gerne vil vide lidt mer’ om roning?? Spørgsmål til jer i klubberne: Der ser ud til at være mange ting, der ikke er helt som vi kunne ønske dem – og vi blev opfordret af MT til at foreslå rigtig meget på HGF – er dét noget, vi skal arbejde videre med? Og her kommer så alle de lovede informationer og links – nogle af dem endnu engang: Først de arrangementer, som allerede er på planen: 12. maj: Venø rundt (Struer Roklub – se www.struerroklub.dk) 2.-3. juni: Løvspringstur – Frederikshavn Roklub i samarbejde med Sæby Roklub. Nærmere følger. 29.-30. Løvfaldstur – Fur Bådelaug/roning. Besigtigelse af vores færdig-renoverede hytte september: endnu ikke detailplanlagt, der tænkes kreativt med hensyn til f.eks. både – måske kan det blive noget med at ”stævne mod Fur” fra forskellige retninger?? Og så endnu ét: 22.-24. juni: Vi Ror Danmark Rundt 2012 – og fejrer DFfRs 125 års jubilæum. Alle Danmarks roklubber skal ud af hullerne – og ud på vandet! Det bliver årets største ro-begivenhed for alle os almindelige motionsroere. Se den helt nye hjemmeside www.virordanmarkrundt.dk. Man kan også nå den via roning.dk. Og så er der jo Motionsturneringen, der skal i gang med sin 4. sæson, og hvor det ville være dejligt at se flere nordjyske klubber end de otte, der hidtil har været med som deltagere! Reglerne i denne turnering mellem alle danske roklubber er virkelig den lille klubs mulighed for også at gøre sig gældende og opnå en plads i ”super-motionsligaen”. Det er bestemt ikke altid de store klubber, der har det lettest her – måske tværtimod! Men det er en rigtig god idé at være med, hvis man gerne vil sætte lidt mere skub i aktiviteten i sin klub. Læs mere ved at klikke på linket her! Her er et link til den side på roning.dk hvor du kan finde ”light udgaven” af et power point show om fordelingsnøglen. Her kan du også læse meget mere om den fordelingsnøgle for tips- og lottomidler, som er et væsentligt grundlag for DFfRs økonomi - hvis du vil vide mere. Søg Danmarks-Samfundet om nye bådflag, hvis I trænger til sådanne. På hjemmesiden her kan I både se, hvordan man skal gøre (ansøgningsskema) og hvor det skal sendes hen – der er lokal-afdelinger overalt i Nordjylland. Husk at skrive på ansøgningen, at det skal være DFfR-bådflag. Ring eller send en mail, hvis I er i tvivl! Der kan naturligvis også søges om faner og store flag. I må være indstillede på, at DS opfordrer jer til at være med til at sælge små flag på Valdemarsdag til gengæld! Redningsveste. Som lovet får I direkte vedhæftet en pdf. fil med den netop opdaterede vejledning omkring op-pustelige veste og deres vedligeholdelse. I kan bruge den – eller lade være, men husk: det er brand-nødvendigt, at oppustelige redningsveste tjekkes hvert eneste år! Vejledningen kan også findes på roning.dk. P.t. kan du finde info om Nordjysk Ronetværk både på www.roning-nord.dk på www.roning.dk. Hovedgeneralforsamlingen i Roskilde den 17. marts: Jeg håber, at rigtig mange klubber vil være repræsenterede her, selv om vejen er lang. Der er vigtige ting i gang i DFfR – og det er vigtigt, at vi også her fra ”periferien” giver vores mening til kende! Alle papirer til HGF bliver udsendt fra sekretariatet i uge 7. Fyraftensarrangement om ”Fundraising i klubber” afholdes i Nordkraft, Aalborg den 14. marts – arrangeret af DGI og SIFA – Samvirkende Idræts-Foreninger Aalborg. En mulighed for klubber der bor tæt på Aalborg – interesseret, så kontakt undertegnede! - Kortturs-styrmandskursus afholdes i Thisted Roklub mandag den 19. og mandag den 26. marts, begge dage kl. 17.30-21.30. Et begrænset antal deltagere fra andre, interesserede klubber i nærheden kan være med – kontakt undertegnede! - og helt det samme gælder, hvis der ellers skulle være noget, jeg har glemt!! TAK for en rigtig god dag i Hadsund den 4. februar! Lise P / Aalborg Dame Roklub Lise Pedersen, Nørholmsvej 25, 9000 Aalborg – lisep@aalborgdameroklub.dk – fastnet: 9818 2785, mobil: 2890 4970 |