Fur Bådelaug


Besøg fra National Geographic

Vejret var perfekt den 15.maj 2018. Høj sol, 25 grader, næsten ingen vind.

Bådelauget var vært for Nanda Raaphorst og Jonathan Andrew, henholdsvis journalist og fotograf fra National Geographic.


Jonathan og Nanda

De skal lave en artikel om Limfjordens lyksaligheder og havde blandt andet valgt at ro Fur rundt i kajak. Det tog hele dagen.


Kajakkerne gøres klar

Der skulle tages mange billeder og besvares mange spørgsmål. Peter og Helle Havtorn var turguider og Elly Møller og Tove Heidemann sørgede for frokost undervejs ved Gammelgård.


Jonathan dirigerer kajakkerne til at placere sig rigtigt

Om natten indkvarterede de to hollændere sig i shelteret ved musiklejren. Det må der kunne komme en fantastisk artikel ud af. Den bliver formentlig bragt i tidsskriftet næste forår.



Optimistsejlads hver torsdag kl. 16 – 18:30

(dog ikke i juli måned)


Standerhejsning 2018

Efter flere dage med hård vind fra nordøst skiftede vejret netop lørdag den 14. april og blev mildt og nogenlunde stille. Kl. 10.00 stillede 30 arbejdsberedte medlemmer til udvidet morgenmad. Vi plejer at være flere, men der var også arbejdsdag på Fur Friskole, så alle de sædvanlige børn og nogle af deres forældre manglede.

Den nye formand fik i første omgang flaget vendt på hovedet. Så ser Fur altså sær ud! Om igen.

Dagens vigtigste gøremål var at få lagt den lange flydebro ud. Fur frivillige Brandværn rykkede ud for at spule pælene ned i fjordbunden, men knap var slangerne rullet ud, før der udbrød brand i Engelst. Væk var de i flere timer. Også brandbiler fra fastlandet blev alarmeret, men det var nu ikke nødvendigt. Furs frivillige klarede selv slukningen. Så kunne broen endelig gøres klar. Optimistjollerne blev flyttet om på stranden og gjort rene, og hvad der nu ellers kan gøres blev gjort. Dejligt med mange hænder til at tage fat.


Midt i det hele kom John Bertelsen med en lille gruppe potentielle tilflyttere. Et par af dem viste sig allerede at være kajakroere, og de ville gerne være medlemmer af foreningen.

Dagen sluttede med frokost.


Generalforsamling i Fur Bådelaug

fredag den 16. marts 2018 kl. 19.00

i Bådelaugets klublokale


Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning
3. Fremlæggelse af revideret regnskab til godkendelse
4. Fastsættelse af indeværende års kontingent
5. Behandling af indkomne forslag
Forslag fra Tove Heidemann - se punktet 'For medlemmerne*
Forslag fra Kirsten Høegh -
se punktet 'For medlemmerne*
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer og to suppleanter
Da Malene Knudsen og Niels Ekstrand er udtrådt af bestyrelsen, skal der vælges 5 bestyrelsesmedlemmer i alt.
Nuværende bestyrelsesmedlemmer på valg:
Peder Højris, Jørn K Kristensen, Peter Havtorn
Alle 3 modtager genvalg.
Suppleant på valg: Lars Andersen (Sigurd Egenæs er udtrådt)
Lars modtager genvalg.

7. Valg af to revisorer og en revisorsuppleant
Revisorer på valg: Sonja Justesen, Gert Rasmussen
Revisorsuppleant på valg: Dorte Christensen
Alle 3 modtager genvalg.

8. Eventuelt

Ændring i bestyrelsens sammensætning

Efter at Bådelaugets næstformand, Malene Knudsen har afsluttet sin barsel og genoptaget sit arbejde, har Malene besluttet at trække sig fra Bådelaugets bestyrelse.
Som følge heraf er Sigurd Egenæs som suppleant indtrådt primo november 2017 i bestyrelsen som næstformand.

Gratis svømning i Durup


Vi har fået mulighed for gratis adgang til Durup Svømmehal i perioden 1. november 2017 – 30. april 2018 om søndagen mellem 13.30 - 16.00 ( i den offentlige åbningstid)
 
Det er en super mulighed for at få trænet dine svømmefærdigheder - Peter Havtorn har tidligere undervist i svømning og giver gerne instruktion de søndage han er tilstede.
 
For at få den gratis adgang skal du:
 
1. Besvare mailen fra Bente Kæseler med oplysning om dit navn, fødselsdag og år senest 15. oktober 2017
2. Vise et adgangskort i svømmehallens reception, som bevis på dit medlemskab af Fur Bådelaug.
 
Adgangskort vil blive udarbejdet umiddelbart efter den 15. oktober og kan i ugen inden 1. november afhentes i Bådelauget.
 
Med venlig hilsen
 Bestyrelsen i Fur Bådelaug




Standerstrygning 2016

Lørdag d. 29. okt. 2016 kl. 10.00 mødtes vi til Standerstrygning. Vejret var solrigt med læ for vestenvinden og heldigvis stillede Niels Harborg sin traktor med kran til rådighed, så flydebroens elementer kunne løftes op uden det store besvær.

Vi venter på at brød, te og kaffe bliver klar

Carla og Clara stryger standeren for vinteren

Peder Højris fortæller om arbejdsopgaverne



3 stk. 60+'ere roede rundt om Fur en fantastisk lun torsdag midt i september



En stolt Anders var med rundt om Fur for første gang i kajak i sin nyerhvervelse


Fur rundt March d. 9/7 2016

Knap 60 roere fra 11 klubber i det nord og østjyske, Ålborg dame, Ålborg herre, Nibe, Skive, Hvalpsund, Viborg, Århus, Thisted, Nykøbing Mors og Fur Bådelaug havde sat hinanden stævne på Fur denne dag.

Bådene gøres klar på vandet

9 inriggere og 20 kajakker kom på vandet.

 
Trængsel ved flydebroen

En strid blæst fra vest gav gode bølger som var med til at sætte sit præg på denne dag, som blev en udfordring for os roere.

Succesen fra sidste år med at blive det største hold (42 deltog sidste år) skulle følges op, men nej vi blev slået af Campingpladsen som havde 79 deltagere med, så vi prøver igen næste år og håber at endnu flere roere vil møde op næste år.

Mvh

Peter Havtorn

Ulla fra Skive briefer deltagerne inden afgang


Skt.Hans aften 2016

Som sædvanlig afholdt Fur Bådelaug Skt. Hans aften med bål og forplejning med grillpølser, øl, kaffe og hjemmebagt kringle.
Båltalen blev holdt af Olly Ekstrand
(se mere under Festudvalget)



Stor aktivitet lørdag 4 juni 2016

På en stille og varm lørdag havde Ro- og Kajak udvalget indbudt til at ejere af private kajakker kunne får råd og tips til polering og evt. små reparationer, ligesom andre kunne tage en eller flere ture på vandet.


***********************************************
Standerhejsning 2016
Broen bliver lagt ud, og så er den klar til en ny sæson.
se flere billeder under `Festudvalget`
************************************

Nytårskur lørdag d. 16.januar
Med 41 deltagere havde vi en rigtig hyggelig "nytårskur", men det var kun nogle særlig modige, der sprang i fjorden.
- se flere billeder under "Festudvalget"
***************************************************************
Sejlads til Rønbjerg d. 22.-23.08.
Her sidder de fleste ved et fælles bord i Rønbjerg.
se flere billeder under Køl- og motorbåde
************************************

Nyt medlem?

Mandag morgen på bådelaugets bro ligger der en morgensvømmer, - solen skinner dejligt, så det er et godt sted at være  - på forespørgsel om medlemsskab sprang man i vandet - men vendte i øvrigt senere tilbage.
*********************************************

 


Ny Båd


Så bliver den nye båd sat i vandet.


Og der bliver den afprøvet af Helle og Peter.

***********************************************************************************
 
 


Nyt - Nyt - Nyt

Se indbydelser til Kajak- og Inrigger kurser samt Redningsøvelser, svømning og Leg under menupunktet Kursus




Redningsøvelser i Durup svømmehal

Tirsdag d. 9. maj 2017 fik 21 medlemmer øvet makkerredning og soloentring


Se mere under Robåde og kajakker



Generalforsamling 2017
Bestyrelsens  årsberetning for 2016 er opdateret.
Vedtægtsændring vedr. stemmeafgivelse med fuldmagt til paragraf 10 er opdateret.



Laser-jolle + A-Cat Katamaran

Ønskes instruktion i sejlads i Laser og A-Cat Katamaran:

Ring: Børge, mobil 2521 3547

Eller henvend dig på Sundevej 10, Fur



Motor- og Kølbådsudvalget

har fastlagt datoer for sæsonens fælles sejladser.
- Se under `Køl-  og Motorbåde`

***********************************************************************

Generalforsamling 2016

Bestyrelsens beretning findes under ´Årsberetninger´
På generalforsamlingen blev der valgt 2 nye bestyrelsesmedlemmer:
Niels Ekstrand og Peter Havtorn
*********************************************
Standerstrygning 2015
Standeren blev strøget lørdag d. 24.oktober
se flere billeder under "Festudvalget"

*********************************************************************

.Sidste musiklørdag i denne sæson

Vi havde en hyggelig eftermiddag lørdag d.18.april med god mad og musik
**********************************************************************

Dansk Sejlunion
Se det aktuelle link under "Køl- og motorbåde"

********************************************************************
 
"Sejler"
"Sejler" er Dansk Sejlunions medlemsblad, og det kan læses online, hvis I går ind på "Gode links". Man kan oven i købet læse mange af de ældre udgaver, hvis man har lyst.
 
*******************************************************************

Nøgle til klubhuset

Husk hvis du har en "nøgle-brik" til klubhuset, at du også skal have fornyet dit medlemsskab. Se under "indmeldelse".

Nøglen kan mod et depositum på 175 kr fås ved:

Bente S Kæseler, Hvirpgade 23, tlf. 2477 1860

*************************************************************